TEAM UNGEHJÆLPER- Velkomstkammerart (på isen)

Velkomstkammerart (på isen)

Alle kan uanset niveau og alder kan være velkomstkammerart på isen i SSF Kunst. At være Velkomstkammerart på isen betyder, at du kan/vil være en god ven, når der kommer nye som ikke har gået til kunstskøjteløb før. Når du er Velkomstkammerart på isen, er du det på dit egent hold. Så det er særligt aktuelt, når nye begynder til kunstskøjteløb på begynderholdet eller når nye rykker op på et nyt hold.

Du husker sikkert selv, at man som ny har brug for lidt ekstra støtte på isen til:

  • At få en skøjteven (dit navn og alder, hvor du går i skole, hvor lang tid du har skøjtet)
  • At føle sig tryk på et hold, hvor man måske ikke kender nogen i forvejen
  • En man kan snakke lidt med og skøjte ved siden af de første 4-6 gange (hvor man typisk ikke kender så mange)

Som Velkomstkammerart vil du blive tilbudt et kursus for velkomstfrivillige (afholdes 2-3 timer en søndag i december eller januar- dato kommer snart og sendes ud til alle på dette hold)